Varm artiskok med dressing – Fed og fyldig blomstersmag til frokost eller forret. Bon appétit!
Varm artiskok med dressing
4 personer
Ingredienser
- 4 friske artiskokker
Dressing
- 3/4 dl olivenolie
- 1 spsk citronsaft
- 1 spsk vineddike
- 1/4 tsk salt
- 1/4 tsk friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Artiskokkerne skylles og stokken skæres af så højt oppe som muligt, og der laves et kryds i bunden. Artiskokkerne dækkes med let saltet vand i en stor gryde og koges i ca. 1 time til bladene føles løse. Brug en hulske til at løfte artiskokkerne op af vandet. Når de er afdryppet, serveres de på 4 tallerkner sammen med den sammenpiskede dressing i 4 små dyppeskåle.
Sådan spises retten
Det yderste af bladene dyppes i dressingen og kødet spises ved at skrabe det af bladet med tænderne. Når artiskokkens centrum og blomst nås, skæres den fede artiskokbund fri for blomsterblade. Det sidste af dressingen hældes ud over kødet og nydes med kniv og gaffel.
