Livet på landet i Sydfrankrig byder ikke på fancy barer, diskoteker, lystyachter og oplevelser med “høj cigarføring”. I stedet er der spækket med det, jeg kalder ægte oplevelser tæt på naturen, kulturen og hjertet. Dem der ikke opholder sig i længere tid i landområderne i kystbyernes bagland opnår ej heller at finde ind til det væld af oplevelser, som livet på landet i Provence byder på. Hele året er der nye, spændende ting at opleve.
Gå på opdagelse blandt mine forslag til særlige franske oplevelser
Naturens egne swimmingpools
Naturen i de Maritime Alper er mageløs, udfordrende, underskøn og fuld af oplevelser. Et hav af steder byder den på vandfald og naturlige swimmingpools, som invitere til opdagelsesvandring og afkølende bade under vandfald og i krystalklare, azurblå småsøer. Stederne er så mageløse, at franskmændene ikke reklamerer med dem. De tier og prøver at forståeligt nok at holde de underskønne natursteder for dem selv. Men tålmodighed og ægte integration er vejen til naturens helt fænomenale oplevelser.
Gourmet-restauranterne langt inde i bjergene
Forestillingen om en gourmet-restaurant i en bjerglandsby med under 50 indbyggere, er umiddelbart et fatamorgana. Men sådan er det ikke i Provence. God mad er højt værdsat og enhver franskmand kører gladelig 20-30 km for en god restaurantoplevelse. Derfor findes der mange gourmetrestauranter i de små afkroge og fjernt beliggende mini-byer. De gør ikke meget ud af markedsføring og den slags, men har opbygget sig selv via sublime madoplevelser og mund-til-mund metoden.
De lokale byfester
Enhver bjergby uanset størrelse holder sin årlige sommerbyfest, der forløber over en weekend. Festen er for byens indbyggere og nabobyerne inviteres selvfølgelig også med. Der er fuldt program på weekenden med alt fra fællesspisning, dans, petanque-konkurrence, messe i kirken, kortspilskonkurrence, jazz-koncerter og anden festivitas. En helt igennem betagende balance mellem det formelle og det festlige. Festerne arrangeres af byens Festkommité, der står for planlægningen og afviklingen af arrangementet. Det er et fantastisk program og dem, der melder sig til er mere end velkomne.
Originale kunstnere
Mange, og i særklasse mange kunstnere slår sig ned i Sydfrankrig og en del af dem finder roen og inspirationen i landsbyerne. Forfattere, keramikere, kunstmalere og multikunstnere dukker op hist og pist. De skaber deres kunst i deres værksteder i de fredfyldte og inspirerende omgivelser og åbner ofte en butik, hvor de udstiller og sælger værkerne. Nogle byer har en stor koncentration af kunstnere f.eks. Saint Paul de Vence, der blot for 50 år siden havde meget få indbyggere. Når besøget går til de utallige, små landsbyer rundt i landskabet, støder man ofte på meget spændende og originale kunstnere og deres kunstværker. Særdeles berigende for byens liv og kultur.
Dagens middag på byens café
Plat du Jour er nok et af Frankrigs mest benyttede restaurantord. Dagens ret kan fås på de lokale caféer i utroligt mange landbyer. Plat du Jour tilberedes med stor omhu af Caféens indehaver og består af gode, næringsrige og lokale Provence-retter, som familien selv spiser i hverdagen. Byernes forbipasserende turister og borgere spiser ofte et måltid mad på den lokale café. Og de ældre borgere, der ikke selv har mulighed for at spise på caféen får en stik-i-rend-dreng til at hente dagens ret. Ofte serveres dagens ret midt på dagen ca. kl.12.30 og det er en god idé at være i god tid. Middagsstemningen er helt eminent. Alle hyggesnakker og nyder dagens servering – i solen eller under parasollen om sommeren eller indenfor flankeret af varmeapparatet om vinteren.
Flodernes badestrande
Frankrig er begunstiget af temmelig mange floder rundt om i landskabet. Floderne er af forskellige beskaffenhed, men de smukkeste, reneste og mest dyrerige er klassificeret som Rivieres Sauvage af Fonden med samme navn. Fonden er oprettet med det formål at bevare og kæmpe for rene, smukke og dyrerige floder rundt om i Frankrig. Fonden gennemfører en række oplysende og informerende aktiviteter, hvor vi f.eks. i vores lille bjerglandsby for nylig har hostet en fineste landsdækkende kunstkonkurrence, hvor landets skoler har bidraget med hver deres kunstmaleri over flodernes oplevelser, dyreliv og ikke mindst skønhed.
Den altoverskyggende fordel ved de mange, rene og smukke floder er, at der inde i landet findes bademuligheder et hav af steder. Støder du om sommeren på et sted på din vej, hvor der umotiveret er parkeret mange biler i vejkanten, så er sandsynligheden stor for, at der er bademuligheder i den nærliggende flod. Stil bilen og følg de andre. At bade i de smukke floder byder på helt ubeskrivelige naturoplevelser og skønhed.
Petanque i aftenskumringen
Når siestaen er overstået og eftermiddagen er på vej over i aften, så er det tid til at søge mod landsbyens petanque-bane. I store dele af året er særligt byens mænd dybt optaget af deres daglige kamp for at komme tættest på den lille ”mål”-kugle. Er du i tvivl om, hvor sand-banen er placeret i den by, hvor du er, er det bedste råd at starte søgningen i nærheden af byens café – her finder du den næsten altid. Stemningen med de dybt engagerede særligt mænd, den tilhørende pastice og heppende tilskuere er helt original og særlig. Ofte er der flere baner, så der er rigelig plads til at du og din familie også kan tage et spil. Hvis I ikke selv har petanque-kugler, så spørg i caféen. Der kan du ofte låne dig frem.
Blomstrende landsbyer
Selvom Provence og Sydfrankrig er kendt for sin varm og tørke, så finder du et rigtig blomsterliv rundt om i landsbyerne. Klassifikationen Ville et Villages Fleuris støder man ofte på, når turen går rundt i baglandet i Provence og De franske Alper. Mærkatet gives bl.a. til kommuner, der sammen med deres borgere, gør noget ekstra ordinært ud af en blomstrende udsmykning af byen. En gåtur igennem en Village Fleuris er både æstetisk, fransk og oftest bedårende smuk.
Jeep og picnic i baglandet
Der skal i grunden ikke så meget til at skabe gode ferieoplevelser og da slet ikke i Sydfrankrig. Uanset hvor du vender blikket eller bevæger dig hen, er der altid noget smuk og betagende at lade sig optage af. En ganske almindelig Picnique med et par friske Baguettes, lidt skinke, tomater, en god ost og så selvfølgelig en flaske Rosévin i byens park, på et udsigtspunkt eller blot på en af vejens tilfældige holdepladser er et højdepunkt og noget særligt. Luften er fyldt med duften af timian, rosmarin eller lavendel. Og Cikaderne synger for fuld skrue om sommeren, mens stilheden bjergtager dig om vinteren.
Hvis du har mod på en lidt mere kompliceret form for picnique, så allier dig med en af landsbyens jægere, der har en Jeep eller tilsvarende terrængående køretøj. Jægerne kender turene ind i det inderste af bjergene og de kører den meget gerne med dig. Lykkes det dig, at stable sådan en tur på benene, så husk at hele familien skal med – den oplevelse må ingen gå glip af.
Det lokale tøjmarked
Vi kvinder elsker at shoppe tøj, sko og andet, der kan forskønne vores ydre. Sådan er det heldigvis også selv i de mindste og fjernest beliggende landsbyer i Sydfrankrig. Og selvfølgelig skal den lyst have lov til at blive styret. Og det bliver den, når det ugentlige marked ankommer til byen. Tøj- og sko-bilen er næsten altid til stede på markedsdagen. Nu, tænker de fleste, at det kan da ikke være andet end gamle kollektioner og outdatede dessiner, der sælges der. Men sådan er det slet ikke, for der er noget for alle til yderst attraktive priser – det handler om at kigge grundigt efter. Jeg garanterer, at der også er noget for dig.
Finkultur i landsbyerne
Conciel Generale, der er en offentlig instans, tilbyder hvert eneste år et fuldt program af kulturelle arrangementer under titlen Les Soirees Estivales, der tager på besøg rundt i de små byer og samfund i området. Programmet består hvert år af mere end 100 program-punkter, der som et andet roadshow besøger selv de mindste bjerglandsbyer. Programmet er spækket med kulturelle og finkulturelle oplevelser som f.eks. symfoniorkestre, jazz-ensembler, danseshows, korsang og lignende. Alle arrangementer er gratis og alle kan deltage, hvilket byens indbyggere helt sikkert gør. Opbakningen er stor og siddepladserne besat uanset arrangementets karakter. Hold øje med opslagstavlerne lokalt og tjek hjemmesiden for områdets Conciel General, hvor du finder tid og sted for årets arrangementsprogram.
Olivenhøsten
December til januar sker der også noget i De maritime Alper i Provence. For her skal årets høst af grønne og sorte oliven i hus. De grønne høstes i december og de sorte i januar og februar. Sorte oliven er grønne oliven, der har fået lov til at sidde på træerne et par måneder længere. Rigtig mange private høster til saltning af oliven til eget forbrug. De har nogle træer i haven, som giver meget. Men nogle landsbyer vælger også at beplante deciderede olivenlunde, hvor byens borgere har fri adgang til at høste oliven. Det er kanon hyggeligt, når byens damer trasker afsted med adskillige poser på skulderen med kurs mod olivenlunden og vender tilbage med fyldt poser nogle timer senere. Det er fedt at overvære, men endnu federe at være en del af damernes olivenfærd. Damerne udveksler også saltningsopskrifter. Jeg har f.eks. fået min opskrift på saltning af hhv. grønne og sorte oliven fra byens borgmesterfrue. Jeg er beæret over at få den og opbevarer den sirligt i en hvid kuvert.
Svampehøsten
Svampe er der også rigeligt af i Sydfrankrig, små som store ja gigantiske. Jeg forstår mig ikke på svampe, men ynder at spise dem i store mængder og derfor er det også yderst stemningsfuldt, når svampeindsamlingen sætter ind. Den store mængde indsamlede svampe sættes typisk til tørre i skråstillede trækasser på den mest solbeskinnede plet på terrasserne. De tørrede svampe udblødes i vand, når tiden er inde til at komme i en af vinterens simre-retter eller en let frokostomelet.
Vildsvinejagten
Sanglier, som vildsvin kaldes fra fransk, er meget udbredt og et yndet mål for jægerne i jagtsæsonen. På landet er langt de fleste mænd jægere og de samles og kører på jagt med deres orange veste i deres store terrængående 4-hjulstrækkere. Er du på en lille gåtur en tidlig morgen i efteråret, møder du med garanti en flok forventningsfulde jægere på vej ud i bjergene. Dagens bytte er ofte et vildsvin, som slagtes og puttes i fryseren til senere brug. Vildsvin er en helt almindelig spise i det provencalske køkken. Bestanden er stor og jægerne gør en stor indsats for at holde den på et fornuftigt niveau, men det ændrer ikke, at du yderst ofte møder et eller flere vildsvin på din køretur hjem fra et godt restaurantbesøg i nabobyen.
Cykelturen
Cykelsporten er vel nærmest født i Frankrig. Tour de France, der er en del af enhver franskmand, sætter dagsorden for en af de primære motionsformer i det sydlige Frankrig. Motionister og professionelle cykelryttere aser side om side på de stejle veje mellem de små bjerglandsbyer. Lyden af tandhjul i friløb er en del af lydbilledet fra forår til efterår. De professionelle er målrettede og standser kun for at fylde vanddunkene i byernes fontæner. Amatørerne nyder turen så meget som stigningerne tillader og standser gerne op for at forfriske sig med en kop kaffe, et glas vin eller Plat du Jour på bjergbyernes hjemlige caféer.
Påsketuren i kajak
I Påsken kommer kanoerne og kajakkerne i vandet. Røde, gule, grønne og pink glider de i store grupper og samlet trop med strømmen i de mange floder. Nogle steder med kig til flodens bund og nogle steder med mere fart og udfordring end andre. Et imponerende syn, der varsler sommerens og badeturenes snarlige komme.
Karneval i Nice
Som beboer eller turist i baglandet til Nice er det super dejligt, at komme på storbybesøg en gang imellem. Gå en tur og få byens puls og forretningsliv ind på livet, besøge og lade dig forkæle på en af de utallige restauranter med lækre menuer og ikke mindst snuppe en dukkert i det helt vidunderlige og yderst inviterende Middehav. I februar byder Nice på noget særligt, da byen da er på den anden ende med Carneval de Nice. Byen fyldes da med den ene blomster- og lysparade efter den anden, som absolut er et besøg værd. Det officielle program kan ses på Carneval de Nices hjemmeside.
Citronfestival i Menton
I samme stil som Karnevallet i Nice har kystbyen Monton også en helt særlig festival, nemlig Fete du Citron. Menton er Sydfrankrigs citronby og derfor naturlig arrangør af Festivalen, der løber af stablen i februar og som er kendetegnet ved gigantiske og endeløse parader besat med den ene enorme og rullende citronskulptur efter den anden. Festivalen har eksisteret siden 1933 og er oprindelig startet under et indsamlingsprogram. I dag oplever mere end 160.000 mennesker hvert år de helt ubeskrivelige citronparader. Yderst æstetisk og fantasifuldt og bestemt noget, der skal opleves.
Nytårskuren
Fyrværkeri og anden udendørs udfoldelse nytårsaften gøres der ikke meget ud af i de Sydfranske bjerglandsbyer. Hvis du ser en raket eller to, er du heldig. Byerne afholder som oftest Dansant, hvor man mødes og danser om aftenen den sidste dag i året. Ægte Frois Gras med løgkompot og figenmarmelade er en typisk nytårsspise – yderst delikat og efter sigende også fremstillet under mere humane forhold nu om dage. Nytåret varer til gengæld længe i Frankrig. I midten af januar afholdes nemlig en form for nytårskur bygget op om, en kage der kaldes Galettes de Rois. Galettes de Rois arrangementet afholdes ofte på byens borgmesterkontor og byens beboere nyder et stykke kage og et glas brusende bobler samtidig med at man ønsker hinanden et godt nytår. Som en lille finurlighed søger de kagespisende efter en lille gemt skat, hvis indehaver krones med den fineste kongekrone i guldbelagt karton.
Solen i januar
Som dansker og hjemmehørende i det mørke nord, er solen og lyset vel det allerbedste vi kan få. I min verden er der ikke noget bedre end den Sydfranske sol i januar måned. Det er noget helt særligt. Det kan sagtens lade sig gøre at smide t-shirten i en læ og solbeskinnet krog i januar. Solens har meget magt og dens varme er kraftig selv ved vintertide. Timerne mellem 11 og 16 er velegnede til solbadning og indtagelse af d-vitaminer i januar. Og frokost på den læ, sydvendte terrasse eller på restauranten med borde udenfor i solen er helt almindeligt.
Canoying i Alpes Maritime
Canoying begrebet har jeg først lært at kende efter vores ankomst til De maritime Alper. Det dækker over en sportsgren, der kombinerer svømning, udspring og klatring, og som kan dyrkes i stort set alle sværhedsgrader. De maritime Alper er velegnede til sporten, da området er spækket med høje bjerge og brusende floder. Sporten er også for begyndere og der arrangeres ture for turister, der på dagsbasis giver helt særlige naturoplevelser på de steder, som ingen andre kan komme. Turene arrangeres og gennemføres af professionelle guider, der tilpasser sværhedsgraden efter gruppens formåen. En stor oplevelse, hvor du bryder nogle af din egne grænser og som de fleste bliver temmelig bidt af.
Racerløb i bjergene
Der er noget med franskmænd og racerløb i gamle bilklassikere. Ved ikke om det stammer fra Le Mans traditionen, men hver sommer er der adskillige racerløb med alt fra de mindst Morris Mini-klassikere til de helt store Formel1 og Le Mans-klassikere. Løbene foregår både i dag- og nattetimerne rundt på de små veje i bjergene og udfordrer kørerne maksimalt. Hvor er det sjovt at følge med i kortegerne af de larmende og hvinende biler, ja at være helt tæt på. Man har ingen anelse om hvem, der er hvem og hvordan det hele ender på målstregen. Men det er helt lige meget. Det er farten, bilerne og lyden, der underholder.
Petit Café på farten
Hverdagen og de små glæder, kan noget som så meget andet ikke kan. En hurtig kop Petit Café på den café, som du normalt kommer på eller tilfældigvis passerer forbi, rummer et moment af nydelse og selvforkælelse, som vi ofte glemmer at værdsætte. Kaffen er med eller uden sukker stærk og opkvikkende, og så er den det lille brud på hverdagen. En hurtig kop Petit Café hører til hverdagens gøremål 1-2 gange dagligt for rigtig mange i bjerglandsbyerne i Provence. Det hele krydret med et Common ca va? og et par kindkys fra alle de andre, der også lige skal have en hurtig.
Vandreturen
Det ligger næsten i ordene De maritime Alper, at koncentrationen af bjerge er stor og vandreturspotentialet er tilsvarende omfangsrigt. Uanset hvor dit udgangspunkt er, har du en eller flere vandreture lige for dine fødder. Antallet af vandreture er enormt og findes over alt. Efter sigende er der udviklet en hjemmeside, der beskriver de fleste af de officielle vandreruter. Men der findes vandreruter alle steder, korte, lange, lette og svære. Der er ture for enhver smag, behov og formåen. Men prøv nu nogle af de lidt længere, hvor du kan gøre holdt undervejs, nyde stilheden og den medbragte Baguette og den franske brie. Det er faktisk stilheden, der er det allerbedste ved vandreturene for mig – meget tættere kommer man ikke på stemningen i ”Kilden i Provence”.
Aperitif komsammen
Aperitif er en ny og herligt uforpligtende samværsform for mig. Aperitif betyder i grunden velkomstdrink, men dækker også over et møde mellem venner eller familie et par timer først på aftenen inden aftensmaden. Aperitif er noget man inviteres til, og der serveres normalt vin, mousserende vin og whisky akkompagneret af små saltstænger og lignende. I nogle tilfælde små stykker pizza og løgpizza. Stemningen er afslappet og snakken går livligt. Tidspunktet for Aperitif er genialt, da maden som regel allerede er lavet derhjemme og blot skal serveres, når man atter er tilbage. Dertil kommer, at det er en super måde at etablere venskaber på en afslappet og mere uforpligtende måde. Som nye og fremmede borgere i vores Sydfranske landsby har det været helt genialt at forsøge sig med venskabsopbygning den vej.
Snakken på bænken
Lavmeldte og dæmpede stemmer på en af byens bænke ved aftenstide er en helt klassisk del af bybilledet og bylyden i sommermånederne. De fleste aftener samles en gruppe af byens borgere, nok mest mænd, på bænken, hvor de dæmpet og lyttende drøfter dagens begivenheder. Vejret er helt sikkert et af emnerne, men også andre af dagens begivenheder i landsbyen eller nabobyen er på dagsorden. Aftenen falder på og temperaturen svaler ned og det er nu tid til afslapning. Alle bjerglandsbyer har minimum en bænk gerne flere, de udgør basis for byens samvær og snak.
Kvindernes simreretter
I min verden er mad stort set altid en oplevelse. Nogle gange er duften af madtilberedning og lyden af køkkenredskabernes skramlen en oplevelse i sig selv. Mine sanser stimuleres voldsomt, når gåturen i landsbyernes trappegader toppes med de skønneste dufte fra kvindernes simregryder og deres lavmeldte stemmer akkompagneres af bestik, der skramler mod tallerkner, gryder og fade. Min indre billeder af borde, der dækkes og store gryder, der står og simre på komfurerne næres fuldt og helt af de stimulerende lyde og dufte. Og simreretter, også kaldet Daupe, findes i hobetal med vildt forskellige smage. I grunden en skærende kontrast til, at hovedingredienserne ofte er de samme; løg, vin, timian, olivenolie, rosmarin kombineret med lam, vildsvin, kanin, kylling eller okse, som selvfølgelig er det der i sidste ende bringer de forskellige simreretters egne karakteristika. Budskabet er at duften og lyden er en stor del af en gåtur i bjerglandsbyernes snørklede trappegader.
