Det franske sprog er smukt og det kærtegner mine øregange. Sproget er følelsesfuldt og sætter let og elegant ord på både den voldsomste vrede og hedeste kærlighedserklæring. Oftest benyttes sproget på en hviskende facon og for mig signalerer det franske sprog anerkendelse og ydmyghed.
Næsten som engelsk
Går du med tanken om at opholde dig længere tid i Frankrig, så anbefaler jeg klart at gå i gang med sprogtræningen. Umiddelbart virker det som en uoverkommelig opgave, men ved nærmere eftersyn er næsten alle ord de samme som på engelsk. Derfor er de forholdsvis lette at læse, men de udtales selvfølgelig helt anderledes. Når jeg leder efter et fransk ord, finder jeg det engelske, og så giver jeg det ellers gas med skaberiet og overdrivelsen i udtalen.
Melodien i fransk er meget skabagtig. Udtalelser overgøres og virker i starten pinlige. Men glem det. Ingen griner af dig, når du forsøger. Der er stor anerkendelse for at forsøge.
Og så er der selvfølgelig grammatikken. Den tænker jeg bare, at du glemmer. Brug krudtet på at lære ordene, det kommer man langt med. Det med grammatikken kan altid komme.
Jeg har langt igen med sproget, men jeg klarer indkøb og småsnak helt okay. Jeg starter med at lære sproget via noget så gammeldags som en CD, som trækker mig igennem tal, bogstaver, høflighedsord og de vigtigste dagligdagsord. De CD’er har jeg været igennem et hav af gange. Der er ingen tvivl om, at gentagelse og fremfor alt brug af sproget gør forskellen. Jeg oplever også at glemme og falde lidt tilbage, når der er for længe imellem vores ophold. Og så drilles jeg ofte af, at den provencalske accent adskiller sig en del fra ”rigsfransk”.
Men alléz, vi skal jo huske, at det er gymnastik for hjernen at lære et nyt sprog.
