Vores renoveringsprojekter fører os hyppigt på besøg på den lokale losseplads. Den ligner såmænd de lossepladser vi kender i Danmark – småt og stort brandbart, ja sortering efter alle kunstens regler. Forskellen er bare, at en losseplads placeret om end diskret på landet i Alpes Maritime, altid og helt sikkert ligger med en mageløs udsigt. Den tanke slår mig for fuld udblæsning, da vi afleverer tomme cementposer og revnede gamle fliserester på landsbyens losseplads.
