En af landsbylivets store hemmeligheder er de forholdsvis mange gourmetrestauranter, der gemmer sig langt inde i de maritime alper. Typisk ejet og drevet af et par med særlig interesse for mad og god sans for at bevare en ægte fransk stemning. Trods tyve, tredive kilometers afstand med bjergkørsel, er det altid nødvendigt at bestille bord. Stederne er yderst populære blandt lokalbefolkningen, men turisterne møder vi ikke, for de kender ikke stederne. Det er også vigtigt at vide, at betalingen foregår med kontanter. Betalingsterminaler gider de ikke bøvle med, og for mig skal de endelig blot holde fokus på den gode mad.
Le vieux Moulin
I vores egen minilandsby La Roque-en-Provence er ”Le vieux Moulin” (Den Gamle Mølle), der på en parasolbeklædt terrassen langs bredden af floden og i sin stenbeklædte restaurant indenfor, tilbyder det mest fantastiske mad, netop åbnet. Stedet har tidligere nydt stor berømmelse, men har haft en lettere omtumlet tilværelse efter den tidligere chefkok presset af alderdom lukker restauranten. Endelig er der kommet værdige afløsere for hende. Far og sønner er gået fuldt og overbevisende ind i projektet. De er om sig og arbejder også med markedsføring, så Le vieux Moulin er kommet på TripAdvisor, hvor anmeldelserne er i top med fem ud af fem stjerne. I sommermånederne er der åbent både til frokost og aftensmad. Og jeg håber, at populariteten bliver så stor, at de vælger at holde åbent om vinteren også. Takterne og potentialet er der.
Les Fines Roches
I den lettere ende har vi Les Fines Roches, der er en smæk hyggelig primært pizza-restaurant. Det er ikke fordi, der ikke serveres andet, men om fredagen er der tændt op i den brændefyrede ovn og der bydes på rigtig gode pizzaer. Indretningen på terrassen, er ganske simpel med hvide plastmøbler og dækkeservietter i papir, men det holder. Selvom terrassen er temmelig stor, er størstedelen af den overdækket af et voldsomt stort træ med grønne blade, der både beskytter for sol og regn, hvis den går hen og indfinder sig. Stedet kan varmt anbefales og vi spiser der næsten hver fredag hen over sommeren. Et godt råd er at trække spisetiden til efter klokken tyve, først der er ovnen helt klar og pizzakvaliteten på sit højeste. Les Fines Roches ligger i forbindelse med en lokal campingplads tæt ved Roquesteron.
Auberge de La Penne
Auberge de La Penne er en lidt dyrere restaurant drevet af et fransk-engelsk par, der åbner stedet for næsten tyve år siden. Turen ind gennem de rustikke bjerge åbenbarer den ene wauw-udsigt efter den anden og er i sig selv det hele værd. Første gang vi besøger stedet i byen La Penne er vi sikre på, at vi er kørt forkert. La Penne er ikke andet end en klump meget smukke gamle huse, en fontæne på byens torv, selvfølgelig et borgmesterkontor og så Auberge de La Penne. Ingen købmand, slagter eller bager. Synet af bjergtinder så langt øjet rækker fra Auberge de La Pennes terrasse tager simpelthen pusten fra dig og er det perfekte afsæt for en varm sommeraften i selskab med et af de bedre provencalske menu- og vinkort. Hjemturen er lidt lang, men byder ofte på vildsvin, rådyr, store skrubtudser og andet levende. En helt igennem tæt på naturen oplevelse af høj klasse.
Auberge le Caramel
Vi har endnu ikke spist på restauranten her. Kun besøgt den og kigget ind af vinduerne på en af deres lukkedage. Anbefalingerne som vi har fået i lokalområdet er virkelig gode og madens kvalitet og idé er på gourmetniveau. Udefra er beliggenheden i den lille, bitte by Le Mas nær Aiglun meget, meget smuk. Udsigten er fænomenal og indretningen indenfor er moderne, stilren og næsten skandinavisk. Anmeldelserne på TripAdvisor er excellente med et menukort, der efter sigende er inspireret af kokken og ejerens mange rejser. Parret, der bor i en ny-restaureret bolig nabo til restauranten, må elske livet dybt inde i bjergene med stilhed og vaskeægte provencestemning.