Livet på landet foregår heldigvis langsommere og roligere end livet i storbyen. Naturen har magten og dominerer alle sanser. Stilheden, den friske luft, årstidernes farveskift, socialt samvær og de lokalt dyrkede råvarer er en ekstraordinær, helt unik og vanedannende cocktail. En form for sofistikeret trance, der med fordel kan kombineres med et storbybesøg i ny og næ.

Azurblåt vand og originale restauranter

I Alpes-Maritimes ligger Middelhavsbyerne som perler på snor, men selvom byerne nærmest flyder sammen langs den fantastiske azurblå kyst, er de forskellige. Nice er mit foretrukne storbybesøg og jeg indfanges af dens kombination af krystalklart badevand, tætbefolkede men alligevel stille, langstrakte strand og den gammel bydel, der er spækket med markeder, kulturelle oplevelser og et væld af originale restauranter.

”Slå-mave”-stund

Min bedste opskrift på en slap-af-dag i Nice er en formiddag i storbystemningens tegn med indkøb i byens forretninger og magasiner. En middagsstund forført af en 3-retters fransk menu i en af sidegadernes skjulte restaurantskatte, efterfulgt af en doven ”slå mave”-stund på stranden og i det krystalklare vand. Er der forsat lidt energi tilbage, rundes dagen af med en slendretur i de oplyste specialbutikker i aftenstunden i den gamle bydel. Propmæt og smæk fyldt med indtryk og bystemning, er det derefter tid til at trække sig tilbage til landet igen.

De skjulte restaurantskatte i Nice

Der mangler bestemt ikke restauranter i Nice, de er overalt og ser indbydende ud. Langs stranden byder spisestederne sig til i stort omfang. Og umiddelbart falder valget blandt disse. Men bevæger man sig ind i de små sidegader, finder man de mere særlige restauranter, ja de skjulte perler, der byder på de helt originale og intense madoplevelser. Snus i sidegaderne og afprøv de små og mindre prangende spisesteder – måske åbenbarer en af de skjulte skatte sig med al dens originalitet, smagsintensitet og ægte fransk stemning.

5/5

Anbefalingsværdige restauranter i Nice

Det er værd at være opmærksom på, at mange restauranter i Frankrig holder lukket om mandagen.

Bistro d’Antoine
27 Rue de la Préfecture
06300 Nice

Tlf. +33 4 93 85 29 57
Bestil bord min. dagen før
Bed om at sidde nede i stueetagen

La Palmyra
5 rue Droite  
06300 Nice

Tlf. +33 4 93 85 72 32
Bestil bord gerne 14 dage før

La Bar des Oiseaux
5 Rue Saint-Vincent
06300 Nice

Tlf. +33 4 93 80 27 33
Bestil bord min. dagen før
Bed gerne om at sidde ved køkkenet

Peixes
Rue de l’Opéra
06300 Nice

Tlf. +33 4 93 85 96 15
Bestil bord min. dagen før

Le Meranda
4 Rue Raoul Bosio
06300 Nice

Ingen telefonbestilling
Bestil bord på stedet 1/2 time før de åbner
Kun kontant betaling

Le Tire Bouchon
19 Rue de la Préfecture
06300 Nice

Tlf. +33 4 93 92 63 64
Har også åbent om mandagen