Et landsbyliv med ro, fred og gang i den
Det sydfranske landliv adskiller sig væsentligt fra livet i de tætbefolkede turistfælder langs kysten. Landsbylivet er oprigtigt, originalt, fransk og fremfor alt fyldt med personligheder og helt overvældende. I landsbylivet er der tid til tanke og ro til afslapning, men altid gang i noget.
Dagligdagen går med alt fra olivenplukning, svampejagt, café-besøg, jagtsæson til et hav af kulturelle arrangementer, gåture, indkøb hos slagter, grønthandler, købmand og bager for ikke at glemme aperitif-besøg og et utal af restaurantbesøg de helt originale steder.
Maden og vejret er de helt store samtaleemner
I Sydfrankrig taler både kvinder og mænd om mad, og særligt kvinderne fylder byens gader med den ene herlige provenceduft efter den anden. Maden, der er spækket med friske råvarer, urter og oprindelige provenceretter, er en del af kulturen og et af de helt store samtaleemner fuldt på niveau med vejret og den helt fantastiske naturs luner.
Temaer
En collageagtig og top-begejstret indsider-beskrivelse af livet på landet i Sydfrankrig for skandinaviske tilflyttere. En malerisk kombination af:
- Boligcases
- Dagliglivet på landet
- Maden og kulturen
- Provenceopskrifter
- Portrætter af landlivets personligheder
- Filosofiske overvejelser
- Facts og myter om franskmænd
- Naturen og klimaet
- Litteraturen
Form
Hvis ikke du allerede er betaget af et liv på landet i Frankrig, så kan du ikke undgå at blive det. Alice Monberg og hendes mands sydfranske boligdrøm og liv på landet beskrives med en livsglæde og inderlighed, der smitter max. Hvis du ikke lige farer ud i huskøb i morgen, så kan du starte med at fordybe dig i provencelitteratur og kreere de herligste provencalske landsbyretter.


Vil du høre mere om foredraget
“Mit franske Landliv”?
Skriv til Alice Monberg via kontaktformularen og få svar med det samme eller ring på 23 65 83 30.
Om Alice Monberg
Alice Monberg og hendes mand brænder for renoveringsprojekter og landlivet i de franske Alpes Maritime. I 2010 køber de det 200m2 store landsbyhus i bjerglandsbyen La Roque-en-Provence klods op af nabobyen Roquesteron og floden L’Esteron, der efter sigende er Frankrigs reneste flod. Boligen er fuldt renoveret til helårsbolig med respekt for husets oprindelige franske stil. Hun og hendes mand tilbringer store dele af året i deres landsby og har oplevet overraskende stor åbenhed og imødekommenhed fra lokalbefolkningen.