Løgsuppe med ostebrød – Fattig på ingredienser, rig på smag. Bon appétit!

Løgsuppe med ostebrød

4 personer

Ingredienser

Suppe

  • 6 store løg
  • 2 spsk smør
  • 1 spsk brun farin
  • 3 spsk hvedemel
  • 1,5 l vand
  • 4 terninger grøntsagsbouillon
  • Citronsaft
  • 1 knivspids kanel
  • 1/2 tsk knust spidskommen
  • 1/4 tsk æble-eddike
  • Salt og peber

Ostebrød

  • 4 skiver daggammelt brød
  • 4 små håndfulde revet ost

Fremgangsmåde

Løgene pilles, halveres og skæres i halve ringe. Smørret smeltes i en gryde til det er let brunt. Steg løgene i smørret sammen med brun farin. Stegningen sker ved middelvarme til løggene er brune og karamelliserede. Herefter drysses og røres mel i løgene og bouillonvandet, citronsaft, kanel, spidskommen, salt og peber hældes i. Rør det hele godt sammen og lad det koge i 5 min.

Mens suppen koger toppes brødskriverne med den revne ost. Brødene varmes i ovnen ved 200 grader til osten er smeltet.

Når suppen er færdigkogt smages den til med æbleeddike og ekstra krydderier, hvis nødvendigt. Suppen fordeles i 4 dybe tallerkner og der dumpes et brød i hver tallerken. Sæt tallerknerne på bordet, lad suppen afkøle en smule og spis den derefter med både ske og kniv.