Os der ELSKER Frankrig og Provence kan bare ikke få nok. Hvis vi ikke kan opholde os alle årets 365 dage under den dybe blå Provence-himmel, tager vi en bid med hjem i sofaen. Vi læser alt, der bare dufter lidt af Sydfrankrig og er ustandselig på jagt efter det næste værk i rækken. Vi er heldigvis godt forsynet af danske forfattere, der ligesom os, er faldet pladask for det franske liv med alt hvad det indebærer. Nogle af dem vælger endda, at skrive fra deres franske boliger og føler forståeligt nok, de skriver bedre derfra.
Stemningsfyldt litteratur om Frankrig og Provence
Jeg sluger alt, hvad jeg kan støve op og mine danske forfatter- og bogfavoritter finder du på listen her.
Årets gang i Provence
Følg årets gang, karakteristika, udfordringer og herligheder, når Erik Pouplier fortæller om sine oplevelser som huskøber og tilflytter i Provence. Fortællingen er voldsomt levende og vi kommer helt tæt på detaljerne, stemningen, kulturen, glæderne og fortrædelighederne.
Øvrige titler af Erik Pouplier:
- De fire årstider i Provence
- Mit slot i Provence
- Den gamle mand i Provence
- Døde haner galer ikke
- Panik i Provence
- Mit Provence
- Provence i Pot og Pande
- Barbaroux’s guld
- Barbaroux’s sidste tørn
- Barbaroux og bykongen
- Barbaroux og nonnerne
- Barbarous og syndfloden
- Anakonda-kuppet i Provence
Forfatter: Erik Pouplier
Illustrator: Kurt Westergaard
Forlag: Centrum
Køb: Købes brugte og antikvarisk
En lille lejlighed i Nice – en azurblå fortælling
På en ferie falder forfatteren Thorstein Thomsen og hans kone pladask for stemningen og atmosfæren i den sydfranske kystby, Nice, og som så mange andre kigger de med lange blikke på salgsopstillingerne i de lokale ejendomsmægleres udstillingsvinduer. Forelskelsen er så stor, at de slår til og nu tager begivenhederne fart i deres lille lejlighed i det helt originale Vieux Nice.
Forfatter: Thorstein Thomsen
Forlag: DreamLitt ApS
Køb: Tilgængelig for køb som e-bog
Sydfranske fortællinger
Følg med i ægte og autentiske menneskeliv i Provencelivets hverdag. Unikke karakterer der tæller det hele fra kunstnerlivet, baronen og tankelæseren til livsskæbnen præget af kriminalitet. Intense skæbner helt tæt på.
Forfatter: H.S. Holck
Forlag: Multivers
Køb: Tilgængelig for køb
Bourgognen der blev borte
En humoristisk romanfortælling om vin, krig og kærlighed. Livet og hverdagens fortrædeligheder og forelskelser udspiller sig som vanligt på landet i Bourgogne. Men det er kun lige indtil tyskerne ruller ind i distriktet og indleder jagten på den liflige Bourgognevin – men den går ikke ….
Andre titler i serien:
- Pigen i Provence
- Café Calvados
- Beaujolais skal smage af bondepige
Forfatter: Peter Rosendahl
Forlag: Lytteratur
Køb: Tilgængelig for køb som lydbog