Kylling i olivenolie – I det provencalske køkken bruges der kun få ingredienser. Det kompenserer de friske krydderurter så rigeligt for, og så spares der heller aldrig på god olivenolie. Bon appétit!

Kylling i olivenolie

4 personer

Ingredienser

Kylling

  • 1 stor fersk kylling
  • 40 fed hvidløg
  • 1 økologisk appelsin
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld frisk rosmarin
  • ½ liter olivenolie
  • Salt og peber
Rissalat
  • 4 dl jasminris
  • 7 dl vand
  • ½ tsk salt
  • 500 g fine ærter
  • 1 dåse sorte bønner
  • 1 hoved romaniesalat
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Knus hvidløgsfeddene let med en kødhammer, skyl de friske krydderurter og del appelsinen i otte både.

Stop kyllingen lagvis med i alt 30 fed hvidløg, halvdelen af de friske krydderurter og appelsinbådene. Overskydende appelsinsaft hældes ind i den stoppede kylling. Krydr derefter fyld og den udvendige kylling med rigelig salt og peber og luk med et par kødnåle.

Opvarm olien i en mellemstor gryde og tilsæt de resterende hvidløgsfed og krydderurter. Kyllingen placeres ovenpå hvidløgsfed og krydderurter, og retten sættes til at simre under låg i et par timer til kyllingen er meget mør og kødet løsner sig fra lårbenet.

Ris koges i letsaltet vand og afkøles let. Optøede ærter, sorte bønner og grofthakket romaniesalat blandes i. Det hele krydres og smages til med salt og peber. Anret og server på stort ovalt fad, som sættes på bordet.

Sæt kyllingegryden direkte på bordet og partér i portionsstykker, mens gæsterne nyder synet. Kylling og rissalat overhældt med oliesovsen fra gryden placeres ved siden af hinanden på dine smukkeste tallerkener. Husk at kokken skal have fornøjelsen af at stå for enden af bordet og servere den herlige ret for bordets gæster.