Dadler på snor

Onsdag er markedsdag i byen. Et væld af frugt og grønt, tøj, sko, ost, blomster, og nogle gange fisk og byggevarer, flytter ind på byens torv. Folk fra lokalområdet strømmer til og det hele emmer af liv. Ugens indkøb skal gøres og det sociale liv skal dyrkes. Her ved vintertide er Frugt og Grønthandlerens trækasser fyldte med tørrede frugter; figner på snor, abrikoser, dadler i lange ranker og nødder af forskellig slags. I dag fylder jeg trolleyen med tørrede frugter og nødder og på vejen hjem nyder jeg at planlægge gryderetterne, som det hele skal bruges i.

Skriv et svar