Boeuf Bourguignon – Klassikeren over alle franske klassikere. Simreretten der hygger sig på husets hjerte, nemlig komfuret, og som både på de knaldvarme sommer- og råkolde vinterdage pirrer lugtesansen og sultens længsel time efter time. Bon appétit!

Daube Boeuf Bourguignon
Fransk landkoekken med gryder og pander
Boeuf Daube

Boeuf Bourguignon

4 personer

Ingredienser

Simreretten

  • 200 g røget bacon i tern
  • 1 kg oksetyksteg
  • 2 store løg
  • 6 store gulerødder
  • 5 spsk hvedemel
  • 1 flaske fyldig rødvin
  • 6 korn allehånde
  • 6 kviste frisk timian
  • 2 kviste frisk rosmarin
  • 4 laurbærblade
  • 1 terning grøntsagsbouillon inkl. vand svarende til 1 buillonterning
  • 10 dråber æbleeddike
  • Salt og peber

Ekstra

  • 1,5 kg kartofler
  • ½ kg knoldselleri
  • 3 dl mælk
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Skræl og skær løg i store tern og steg dem blanke i olie i husets store kogegryde. Tilføj bacontern og oksekød i tern af 5 x 5 cm og brun det hele sammen. Fordel og omrør hvedemel i gryden og tilføj straks rødvinen. Væsken tilføres, samt gulerødder i skriver og krydderier. Bring det hele i kog og skru ned til laveste blus. Kog med løbende omrøring på bunden til kødet er meget mørt, hvilket kan tage 4-5 timer. Smag til med ekstra salt, peber og dråber af æbleeddike.

Boeuf Bourguignon er velsmagende med en kraftig mos af kartofler og knoldselleri. Kartofler og selleri skæres i grove tern og koges møre uden salt. De moses herefter så fint som muligt med elpisker, inden der tilføres mælk lidt af gangen. Smag til med salt og peber.

Afkøl gerne både Boeuf Bourguinon og mos let inden servering, det forstærker den intense smagsoplevelse der venter, når denne himmerigsmundfuld serveres i stearinlysets skær på det veldækkede middagsbord.